Sara Rahmeh Jeg kommer fra et land langt væk

2018

Jeg kommer fra et land langt væk
og en gade lige rundt om hjørnet
Jeg kommer fra solnedgang over ørkenbjerge
og shopping ture på strøget
Jeg kommer fra et land med morgenbøn inden solen står op
og fra en by hvor man triller ned av Gothersgade
i bare tæer med natten i blodet, en tidlig lørdag morgen.
Jeg kommer fra et land, hvor jeg ikke længre hører hjemme
og fra en by, hvor folk spørger
"jamen hvor kommer du fra?"
Det korte svar er Danmark
og det lange svar er hele verden.
som er en lille verden, jeg selv har skabt
på en sidegade til min yndlingssang i København
Jeg kommer fra skyggerne i mine egne tanker
der fylder side efter side med ord,
som du kan læse mellem linjerne på mine håndflader
Jeg jagter inspiration i bunden av glasset
taler alt for hurtig, om alt for mange ting,
taler i munden på mig selv og husker ingenting
og når alting fejler og min kuglepen svigter
søger jeg ly i byen, der adopterede mig.

Jeg kommer fra et land langt væk
og en gade lige rundt om hjørnet.
Hvor jeg åbnede mine øjne i regnveijr
og oppdagede min stemme for første gang.
Hvor jeg blev forelsket i Kongens Have
og tenkte "åh gud, hvad nu hvis han ikke ringer tilbage?"
Jeg mærkede starten på slutningen helt ind i min mave.
Jeg skrev digte på bladene
og ventede på, at de landede i din favn.
men da dage blev til uger
og uger blev til stillhed
og stillhed blev til poesi
gemte jeg mig for en kærlighed inden i.
Jeg har fundet dele af mig selv, de mærkeligste steder.
Rijste fra Mellemøsten til Vesten.
Forenede hummus med rugbrødsmadder.
Forenede tre stemmer i et hjerte, der banker på tre sprog.
Jeg stammer fra en kultur med dramatiske udtryk som:
صحارى
jeg forbander den time, mine øjne så dig for første gang
som bare ikke er ligeså fedt at sige på dansk.
Vrede udtrykkes bare bedre på arabisk
og helst med en masse armbevægelser.
Selv kærligheden er dramatisk.
MItt yndlingsudtrykk er:
حبيبي تيبورني
der direkte oversat betyder
"åh skat, begrav mig"
Som betyder, at du er så forelsket,
at du er villig til at blive begravet levende for kærligheten
det er fandeme romantisk
men åbenbart ikke i et kærestebrev,
skrevet af en ung pige på 13.
Jeg oversatte min kærlighed til dansk
og ventede på, du skulle holde min hånd.
Jeg ventede og ventede,
men fik kun skæmte blikke tilbage på skolegangen.
"åh skat, begrav mig"
skulle måske bare være blevet oversat til:
"Jeg synes, du er lidt sød"
Og når skyggerne i mine tanker falder til ro,
vågner jeg op hver dag og er nyforelsket
i sidegaderne til min kærlighetserklæring til København,
Og når alting fejler og min kuglepen svigter,
søger jeg ly i byen, der har adoptered mig.
Jeg kommer fra et land væk